Hvor kommer strømmen fra?

Den strøm, vi bruger i Danmark, stammer fra forskellige produktionskilder. Der bliver for eksempel produceret strøm på centrale kraftvarmeanlæg, som bruger kul, olie, halm og naturgas som energikilder – og på decentrale kraftvarmeanlæg, som benytter gas, biomasse og affald. Vi importerer også strøm fra Norge, Sverige og Tyskland. Denne strøm er primært produceret ved hjælp af vandkraft.

Den største del af det danske elforbrug dækkes dog af vindmøller, og de seneste år er andelen af vindmøllestrøm vokset støt. 

Du kan se det samlede produktionsmix af den strøm, danskerne benyttede de foregående år i Energinets miljødeklaration, som du finder her. Miljødeklarationen udgør den nationale målestok for, hvor langt vi er med den grønne omstilling.

 

Eldeklarationer

Udover Miljødeklarationen findes der også andre opgørelser over strømproduktionen. Det drejer sig om regnskabstekniske opgørelser, som er en del af et samlet EU-regnskab over strømproduktionen, hvis formål er at følge udviklingen i den grønne omstilling.

Opgørelserne viser andelen af grønne certifikater, hvis formål er beskrevet , og hvor den strøm, der ikke sælges som grønne certifikater, kommer fra.

Du kan se vores eldeklaration her: Individuel deklaration

 

Grønne certifikater

Fordi strømmen på det danske elnet er produceret på forskellige måder, kan man som forbruger ikke være sikker på, at præcis de kWh, der strømmer ud af hjemmets stikkontakter, stammer fra for eksempel vindmøller.

Strømmen på det samlede danske elnet vil nemlig altid være en blanding af strøm fra flere forskellige energikilder. Det skyldes, at strøm rent fysisk har samme form, uanset hvordan den er produceret. Derfor kan den heller ikke separeres.

Man kan dog som elkunde sikres, at man bidrager med samme andel vindmøllestrøm til det fælles elnet, som man forbruger. Det gøres ved, at elselskaberne opkøber såkaldte oprindelsesgarantier – også kaldet grønne certifikater - svarende til den mængde strøm vi sælger. Certifikaterne udstedes af Energinet og er en garanti for, at den købte mængde strøm er produceret af vindmøller.

 

Strømmens vej fra producent til forbruger

Den danske el transporteres fra havvindmølleparken, kraftvarmeanlægget eller måske endda de norske vandkraftværker gennem et overordnet elnet og videre ud på de lokale netselskabers distributionsnet.

Det er netselskaberne der har ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet i de enkelte forsyningsområder. Når du tænder for kaffemaskinen om morgenen, er det derfor netselskabet, der sørger for, at det er muligt. I Danmark findes der mange forskellige netselskaber. Nogle er små og lokale, mens andre er store og dækker mange husstande. De mest kendte er TREFOR, N1 og Vores Elnet.

Energinet.dk er derimod statsejet og sørger for, at produktionen af el og forbrug stemmer overens, så der altid er strøm nok, men at der heller ikke bruges unødig energi på overproduktion.

Udover at strømmen flyder på det fælles danske elnet, er dette også forbundet med vores nabolande. Enten via luftledninger eller søkabler. Sjælland er forbundet med Sverige og Tyskland, mens Jylland og Fyn er forbundet med Norge, Sverige, Tyskland. Jylland er ligeledes forbundet Fyn, som igen er forbundet med Sjælland.

Du kan se et kort over forbindelserne samt hvor meget strøm der er på elnettet lige nu på Energinet.dk.

 

Prisforskel mellem øst og vest

Måske har du set, at der er en lille forskel på, hvad en kWh koster i Jylland kontra på Sjælland. Det skyldes, at du som el-kunde ikke kun betaler for selve strømmen, men også for transporten af den. Når du bruger strøm, lejer du således netselskabernes kabler til at få strømmen frem til dig – og det betaler du altså en lille smule for. Prisen afhænger bl.a. af afstanden fra el-producenten til forbrugeren.

Fordi der er flere vindmøller i Vestdanmark, er afstanden fra produktionsområdet til husstandene i Jylland kortere, end de er på Sjælland. Det nedsætter udgifterne til transport af el samt behovet for kabelforbindelser hos de jyske kunder, hvormed den samlede elpris bliver en smule lavere.

Det er dog ikke meget elprisen varierer, og i de fleste tilfælde er der kun tale om en prisforskel på 1-2 øre pr. kWh.